Strategirumskort (virkemiddelkort)

Det er vigtigt at engagere virksomhederne og borgerne i kommunen i planlægnings-processen for at skabe ejerskab til resultatet. En metode til at skabe dette engagement er at holde workshops, hvor repræsentanter for de vigtigste aktører i kommunen konkurrerer om at udvælge de bedste virkemidler til grøn omstilling. Konkurrencen kan f.eks. foregå på den måde, at deltagerne opdeles i et antal grupper med ca. 6 personer i hver, og at hver gruppe får i alt 15 - 20 virkemiddelkort inden for energi, industri, transport og bygninger. Gruppen skal så blive enig om at vælge de 6 kort, der giver størst CO2-reduktion. De ansvarlige for processen vælger de 15- 20 strategirumskort ud fra de 102 kort, der pt. findes.

Strategirumskortene er også blevet anvendt i en screenings-proces, hvor deltagerne starter med alle 102 virkemiddelkort, og så via flere workshops bliver enige om, hvilke 5 - 8 virkmidler, der skal satses på.  

I kan se eksempel på et strategirumskort, og I kan se navne på alle 102 kort ved af klikke her.

I kan få fat i strategirumskortene ved at kontakte Strategirummet på fn@strategirummet.dk. Det koster ikke noget for kommunerne.